Stressbehandling

Slut med stress

Måske har du sagt til dig selv, at du bare lige skal igennem den næste uge. Den næste opgave. Den næste periode.

Men hvis stress fylder i dit liv lige nu, er det grund nok til at tage kontakt.

Du behøver ikke vente på, at det bliver værre.

Book gratis samtale

Behandling

Hvordan kan metakognitiv terapi hjælpe?

Når man er stresset, forsøger mange at tænke sig ud af problemet. Man analyserer. Planlægger. Forsøger at få kontrol. Ofte ender det med at skabe endnu mere mental belastning.

Metakognitiv terapi hjælper dig med at bryde de mønstre, der holder stressen i gang. Målet er mere ro, mere overskud og mere frihed i hverdagen.

Målet er ikke, at du skal gå i terapi i årevis. Målet er, at du får de værktøjer, du har brug for, og kommer videre med dit liv.

Certificeret metakognitiv terapeut
Certificeret stresscoach
Flere års erfaring med psykisk mistrivsel
Mentor for unge og voksne

Symptomer

Kan du genkende dig selv?

Manglende overskud

Du føler dig drænet. Selv små opgaver kan virke uoverskuelige, og ting der tidligere var nemme, kræver pludselig meget energi.

Konstant træthed

Du føler dig træt, selv efter en lang nats søvn. Det føles som om batterierne aldrig bliver ladet helt op.

Svært ved at koble fra

Selv når arbejdsdagen er slut, føles det som om hjernen fortsætter. Det kan være svært at være nærværende, slappe af eller nyde de ting, du normalt holder af.

Søvnproblemer

Du har svært ved at falde i søvn, vågner om natten eller føler dig ikke udhvilet, når du vågner.

Uro i kroppen

Du føler dig anspændt. Måske mærker du hjertebanken, trykken i brystet eller en følelse af aldrig rigtig at kunne slappe af.

Kort lunte

Du bliver lettere irritabel, følsom eller overvældet. Ting, som du normalt ville håndtere uden problemer, kan pludselig føles for meget.

Hukommelse og koncentration

Måske oplever du, at du glemmer ting, mister overblikket eller har svært ved at holde fokus. Opgaver, du tidligere klarede uden problemer, kan pludselig føles mere krævende.

Følelse af aldrig at blive færdig

Selv når du har løst én opgave, venter den næste. Det kan føles som om der hele tiden er noget, du burde nå, tænke på eller tage stilling til.

Processen

Sådan foregår et forløb

1

Gratis afklarende samtale

Du udfylder formularen, og jeg kontakter dig til en kort og uforpligtende samtale. Her finder vi ud af, om et forløb giver mening for dig.

2

Første session

Vi tager udgangspunkt i din situation og skaber overblik over de udfordringer, du oplever. Der er ingen forventning om, at du skal være forberedt.

3

Behandlingsforløb

Mange afslutter deres forløb efter 7–8 sessioner, mens enkelte har behov for 1–2 opfølgende booster-sessioner.

Du behøver ikke vente på, at det bliver værre.

Måske har du udsat det længe. Måske har du tænkt, at det bliver bedre, når den travle periode er overstået. Men hvis stress fylder i dit liv lige nu, er det grund nok til at tage kontakt.

Book gratis samtale